Nordiske farvenuancer med Cirqula fra Rosti Mepal


Igen formår Rosti Mepal at lancere en handy all-round skål med gennemtænkte, funktionelle deltajer og i farvetoner, der matcher den nordiske stil. 

Skålen er døbt Cirqula, og den kan bruges til fødevarer både i fryser, mikroovn, køleskab og køkkenskab.

Det enkelte, æstetiske design gør den samtidig velegnet til servering.

Skålens låg har et transparent vindue, så man let kan se indholdet, og det tætsluttende låg gør skålen vandtæt.

Materialet er PP-plast – et robust og slagfast materiale, som holder til det meste.

Udformningen af skålen gør, at den er let at stable, og de tomme skåle fylder derfor ikke meget i køkkenskabet.